Billige løsninger på en masse udfordringer. Få lidt tips her!

Når man køber hus, som i princippet ikke behøver ret meget renovering, har man tid til at lægge sine krafter andre steder. Vi er faktisk nogen lunde på plads i huset, for at vi kan leve en normal hverdag. Dog mangler vi at få styr på gæsteværelset, og ca 10 flyttekasser, vi udskyder det dog lidt, da vi godt kunne tænke os at få gjort noget i haven når det er tørvejr. 

Du kender helt sikkert facebook, men vidste du at facebook kan bruges til meget andet, end at skrive en opdatering? Min mand er fx ikke så god til at udnytte mulighederne ved facebook. Jeg vil prøve at beskrive hvordan man kan finde forskellige grupper, alt efter hvad man har som interesse, og jeg vil beskrive nogle af de grupper som jeg bruger rigtig meget, længere nede i mit indlæg. 

Vi har et vennepar, der også lige har købt hus, som vi besøgte i fredags… Vi så huset før de var flyttet ind, og sikke en masse de har nået, og det er bare inden for. Uden for i deres have er der også sket en væsentlig forandring, alle de fliser der ligger rundt om huset, er blevet renset, så det ser ud som om, at fliserne er helt nye.. Men med den pris, de har givet for det, er det ikke første punkt på vores dagsorden…. TROEDE VI! 

Jeg søgte naturligvis for sjov, via google, efter priser på afrensning af fliser, men med en kvadratmeter pris på mellem 30-100 kr bliver det ikke bare lige et par tusind kr. Men hvis man har mod på at gøre det selv, i form af afrensnings produkter kan man også det… Dog blev Mads og jeg enige om at det ikke er nødvendigt for os, at fliserne er pæne her og nu, vi har ingen børn der skal lege på dem. Fliserne er dog så algebelagte at de er glatte i regnvejr, jeg tror ærlig talt ikke, at de er blevet vedligeholdt efter de er blevet lagt. 

Så i går, var der et opslag på min facebook nyhedsoversigt, et medlem havde lavet sin terrasse, fra grimme gamle sten til nye sten, men det havde ikke kostet nogen penge, men til gengæld havde det naturligvis kostet noget tid. Og selvfølgelig koster ting man laver, tid, men hvad der er sparet er tjent… 

Gruppen jeg omtaler linker jeg til HER, gruppens navn er: Kreative ide’er til haven og udendørs livet! 

Med tanken i baghoved om, at fliserne faktisk er møg glatte og vi risikere at glide og falde i regnvejr, ja så sendte jeg en beskrivelse, og et billede, og min mand var helt med på at det skulle prøves. 

Selvom aftalen og planen på forhånd havde været, at når Mads kom hjem fra arbejde, skulle maden stå klar, så vi havde tid til at pakke de 10 flyttekasser ud, endte vi med at starte på projekt havefliser. Godt 45 minutter brugte vi i går, men når man er kommet ind i rytmen så går det hurtigere… Er du spændt på at høre hvordan vi har gjort? Uden kemikalier, og uden at skulle hive pungen op ad lommen?

 
Mads er kun lige kommet hjem fra arbejde, og allerede gået i gang med projektet… Vi tog 3 rækker fliser op, vaskede bagsiden, og vendte bagsiden op ad, dvs, vi vender faktisk bare fliserne… Dette kan man naturligvis ikke gøre næste gang fliserne er blevet grimme, men nu har vi mulighed for at vedligeholde vores fliser…   
   
Fliserne er desværre ikke tørre endnu, fordi vi lige har haft en regnbyge, men så snart det er tørt, forhåbentlig i løbet af dagen, så skal jeg nok indsætte nogle flere billeder… 

Et andet projekt, jeg har leget med, har været alle de lilla krukker, vi fik med i hushandlen, udfordringen var bare, at vi ikke er helt vilde med farven lilla. Heldigvis fandt vi hurtig en løsning på dette, nemlig spray maling… En slags spraymaling med sten i, så overfladen bliver ru…. 

   
   
Jeg er medlem af rigtig mange grupper på facebook, og hver gang jeg får en ny interesse, eller hobby, så søger jeg efter grupper til det formål… Eller hvis jeg har brug for inspiration til noget bestemt prøver jeg lykken, og søger efter en gruppe.. Du søger en gruppe på samme måde som du søger efter personer. 

De grupper jeg bruger mest på facebook, er grupper der inspirere mig… Fx hækle grupper, strikke grupper, mad grupper. Nu hvor vi fx har fået høns, har jeg søgt på ordet “høns”, og fundet en masse grupper omkring emnet…

Hvis du tænker du gerne vil hører mere om de grupper jeg er medlem af så lad mig det vide, og så skal jeg nok lave et helt indlæg derom… 

Håber du blev inspireret…

//June.

June Mouritzen
Indlæg oprettet 94

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen