Ægoplægning. 

Mandag den 14 november, stod vi op kl 7.30 selv om vi først havde en tid på fertilitetsklinikken kl 12. Men tiden kan blive aflyst med et opkald mellem 8-9. Jeg vil ærlig indrømme at på dette tidspunkt talte vi minutterne til kl var 9. Ville en bioanalytiker ringe og fortælle at vores to æg ikke udvikle sig, og at vi derfor ikke skulle til ægoplægning? Det er faktisk svært at forberede sig på at skulle side og stirre på sin telefon i 1 time for at få dårlige nyheder. 

Telefonen ringede ikke, og vi gjorde os derfor klar til at køre den lange vej til klinikken, mens jeg indtog en masse at drikke, for til en ægoplægning skal man møde op med fuld blære. 

Jeg var lige ved at tisse i bukserne da vi nåede venteværelset

På klinikken var de lidt forsinket, så spørg lige om jeg skulle tisse for alvor da jeg endelig nåede stuen… Det var samme læge og sygeplejerske som mødte os på stuen, og jeg var virkelig ved at revne af spænding. (Og fordi jeg virkelig skulle tisse) Jeg havde fået at vide at ægoplægning ikke ville være så slem som ægudtagningen, og at det slet ikke ville gøre ondt. Der bliver kaldt igennem lugen, at vi var klar, og så kom bioanalytikeren ind på stuen, bad om cpr numre, på både Mads og jeg, og begyndte så at fortælle. 

Bioanalytikeren var den samme som havde siddet inde på den anden side af lugen og råbt æg, og hun fortalte os, at der desværre kun havde været et æg, og at det andet, som hun troede var et æg, viste sig blot at være en skal. 

Tænk engang, vi havde kun fået et æg ud, og det var levende endnu, befrugtet og havde udviklet sig som det skulle. Juhhuuu vi var virkelig lykkelige for at være nået SÅ langt… 

Selv om det viste sig at der kun havde været et æg, synes jeg pludselig at tingene virkelig kørte for os.. Vi har fået fortalt at der er stor risiko for at æggene ikke udvikler sig som de skal, og man derfor ikke har æg til oplægning. 

Jeg lægger mig op på briksen, og jeg har ingen betænkeligheder med at smide bukserne længere, for jeg føler virkelig at mit underliv er blevet allemandseje… Sygeplejersken er ikke i tvivl om hvor min blære er, for den er jo helt fuld, og hun siger så, at hun godt ved at det bliver ubehageligt nu, men at hun bliver nødt til at presse scanneren ned lige der hvor det er mest ubehageligt. Jeg siger til lægen; jeg må hellere undskylde på forhånd, hvis nu jeg kommer til at tisse dig i hoved.. Lægen beroligede mig med, at der vidst kun er hørt om 2 tilfælde tidligere hvor dette er sket… 

Vi får lov at se “prik”, ægget på skærmen og Mads tager et billede, så vi har et evigt minde.. 

Vi har været nødt til at bilde os selv ind, at det faktisk er ret spændende at få lov at se det befrugtede æg, det er en stor sorg for os at være i fertilitetsbehandling, da vi jo ikke bare kan have sex og lave et barn på den måde. Men vi får så lov at se vores MÅSKE kommende barn da det er blevet til af et æg og en sædcelle, det kan man jo ikke når man laver barnet naturligt. 

Det befrugtede æg bliver lagt op, og vi får lov at se det på scanningen, men for at været 100 % ærlig, så kunne jeg virkelig ingen ting se, men vi fik fortalt hvor det lå henne, og nu er det så bare at våbne os med tålmodighed, til jeg skal have taget en blodprøve som kan vise om jeg er gravid eller om jeg ikke er. 

Datoen for blodprøven har vi holdt for os selv, alt andet er vi meget åbne omkring, men da vi ikke ved hvordan vi reagere på en positiv eller negativ test, så har vi prøvet at holde datoen for os selv. Nogen synes det er tosset, irriterende, og andre er helt cool med det. Det virker måske underligt at vi vælger at holde blodprøve datoen for os selv, men vi ved jo ikke om vi lige har brug for at sunde os en enkelt dag, inden vi fortæller alle omkring det.. 

Vi aner virkelig ikke på nuværende tidspunkt om blodprøven vil vise negativ eller positiv, men jeg vil formode at den er negativ, hvorfor skulle vi være så heldige at få en positiv test, ved første forsøg, jeg har jo aldrig opnået graviditet naturligt… men vi må vente at se. 

/June. 

Her kan du læse mit tidligere indlæg omkring Ægudtagningen

June Mouritzen
Indlæg oprettet 94

3 tanker om “Ægoplægning. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen