Sorg og glæde, hvordan forener man de 2 følelser…

(Dette indlæg bliver langt, da det både indeholder info omkring vores bedsteforældre, hvalpe og fertilitet.)

Omkring midt i marts, mere præcist mandag 12 marts fik vi desværre 2 kedelige nyheder.. Min mands mormor (91 år) var blevet meget syg, og det så ikke så godt ud

Samme aften får jeg et opkald, om at min morfar var blevet indlagt, men man anede ikke hvad han fejlede (72 år)

Samme dag 2 dårlige nyheder, I forstår måske godt at vi ikke sov så godt de kommende uger…

Præcis en uge senere, mandag den 19/3-18 få Iduna 7 lækre hvalpe, men weekenden op til var et helvede, vi havde både hospitalsbesøg hos min morfar, dyrlægen midt om natten, dyrlæge igen, og jeg sov faktisk ikke i min seng den weekend, i 2 nætter tilbragte jeg tiden i hvalpekassen.. av min krop siger jeg bare…

Vi tog jævnligt på hospitalet for at besøge min morfar, men det gik desværre kun ned af bakke, og var det ikke fordi at min mands bedsteforældre bor i Jylland havde vi nok også besøgt dem mere, end blot en enkelt gang.

Dagen hvor vores hvalpe blev 1 uge gammel, den mandag d. 26/3-18 blev jeg ringet op af en sygeplejerske på den klinik min mand og jeg er tilknyttet. Vi havde jo søgt om donoræg og vidste at der ville gå op mod 1 1/2 år før vi ville høre noget, så jeg blev lidt nervøs for opkaldet.. Der var en del panik i sygeplejerskens stemme, og hun sagde: kan du og din mand være på hospitalet inden for en time, vi har en donor som har doneret rigtig mange æg her til formiddag, så vi vil gerne dele æggene imellem 2 modtagere.. WHAT!!!! Fik vi lige et tilbud om æg 18 mdr før end beregnet… svaret dertil blev øhhhh hvorfor os? Sygeplejersken fortalte at det fordi andre enten var på ferie eller ikke tog deres telefon, så de var nået til mig i rækken.. HALLELUJA… forstil jer lige mig gå rundt og være totalt forvirret.. Vi nåede på hospitalet på 1 1/2 time, og fik at vide vi havde modtaget æg fra en anonym donor. I dette øjeblik var jeg faktisk ligeglad om så det var fra en kvinde på mars… Jeg var i en tilstand af lykke.. men vi glemte i vores lykkerus at få oplyst hvor mange æg vi havde modtaget, vi tænkte pyt, det får vi nok at vide på et senere tidspunkt..

Samme dag skulle der komme en journalist og en fotograf fra sjællandske medie, i min mands virksomhed, og vi strålede og boblede af glæde denne dag, og skød vores sorg lidt væk for en stund. Artiklen kan læses fra på torsdag den 25/4-18 i Dagbladet

Jeg tror, at når man modtager æg fra en anden kvinde, så tæller man nok dage til at få et resultat om der var nogen fryseegnede æg, jeg hånden på hjertet, jeg skænkede det ikke en tanke.. Dagen efter denne lykkelige dag, spurgte et familiemedlem mig: Når men hvordan gik det så i går? Til det svarede jeg: jamen det gik super fint med journalisten og fotografen… Det var ikke det mit familiemedlem ville høre, hun ville gerne høre hvordan det var gået på hospitalet.. HaHa jeg skænkede det virkelig ikke en tanke, det var meget/ og er meget uvirkeligt..

Om tirsdagen kommer så den besked man ikke ønsker at få, min morfar ville dø af det han fejlede (sjælden sygdom som er familien ukendt) og man vidste endnu ikke om der ville gå uger eller måneder.

Påske lørdag, da vi besøger min morfar på hospitalet ringer min telefon og jeg får det opkald jeg burde havde ventet på i længsel, men jeg blev alligevel overrasket over opkaldet. Det var en bioanalytiker som havde gode nyheder hun fortalte følgende: Du og din mand har modtaget 12 æg i mandags, 10 blev befrugtet, 7 delte sig som de skulle og 4 stk var velegnet til frysning.. nyheden fik både min mand og jeg samtidigt og min morfar var den første som fik nyheden (tror ikke han opfangede det, han var desværre blevet så dårlig at han var svær at komme i kontakt med) Vi burde havde været glade, og jeg gik da også og overbevidste mig selv om at livet går videre, men det er virkelig svært når man har en morfar som ligger for døden..

Jeg havde besøgt min morfar omtrent hver 2. dag siden han var blevet indlagt, det var vigtigt for mig, at se til min mormor, som i øvrigt er den sejeste kvinde jeg kender, hun var på hospitalet hver evig eneste dag, og afvigede ikke fra min morfar side! Men påske lørdag var 2. Sidste gang jeg besøgte min morfar på Glostrup hospital.

Jeg nåede heldigvis at besøge min morfar inden han sluttede sit liv her på jorden, med en lille afskedsgave se billede neden for

Da jeg var barn fik Morfar altid 2 slag på ryggen når vi krammede farvel, og jeg sagde samtidig GAMLE THEST… jeg mente selvfølgelig Gamle Hest..

Min morfar døde den 8 april 2018 omkring kl 16. (72 år gammel)

Og præcis en uge senere mistede vi desværre også min mands bedsteforælder (91 år gammel)

For at det ikke skulle være nok ulykke, så blev vores bedsteforældre begravet dagen efter hinanden. Vi bearbejder stadig vores sorg, og prøver at prise os lykkelige for vores tilværelse og for hinanden. Og vores 4 befrugtede æg som ligger i fryseren..

Min morfar blev bisat torsdag den 19/3-18

Mads mormor blev bisat den 20 April 2018.

Dette indlæg blev langt, og meget personligt. Dog er det et indlæg jeg havde brug for at skrive, så håber I, kære læsere kan bære over med mig..