Vi har i dag været på den første officielle udstilling med vores labrador tæve i dag… Og det gik bedre end vi håbede på….
Vi startede vores dag i Roskilde kl 8.45, hvor vi mødtes med “kennelmor” Vi skulle nemlig hjælpe med at gå i ringen (det er faktisk en firkant man går udstilling i) med en af hundene fra kennelen, og jeg fik æren af at gå i ringen med Thelma, en Jack Russell terrier som vi har haft boende i to uger da vores Iduna var i løbetid (sådan en slags midlertidig bytning af hunde) Thelma gjorde det ok, men var dog lidt bedre i går placeringsmæssigt. Det er nemlig sådan, at dommerne ser meget forskelligt på alle hundene, vi har prøvet engang med vores Eddie, at lørdag fik han en “good” og søndag fik han en “excellent”, så der kan være stor forskel på bedømmelserne i klasserne selvom det er selv samme hund begge dage Hihi…
Når men vi havde faktisk en masse tid, for Iduna (vores lab) skulle i ringen som nr 51, dvs hvis alle hunde i klassen kommer så vil vi være nr 51 til at blive bedømt… Og Iduna var rigtig dygtig, og fik en “Very Good” og jeg havde alligevel sagt til Mads, at en “Good” ville være fantastisk…
Så begyndte det ellers at regne da vi var færdige, og vi satte hundene i bilen, for at de ikke skulle blive gennemblødte og rende rundt med os mennesker som gerne ville se alle butikkerne, der lå.. (Det er faktisk de samme butikker hver gang, men det kunne jo være at der var noget man lige stod og manglede…)
Vi kørte sammen med kennelmor op til Iduna’s halv søster, som havde 10 skønne lab hvalpe.. Overvejede faktisk et splidt sekund at smugle en enkelt brun hvalp med hjem.. Men ejeren af hundemor skulle da lige ud og hilse på vores Iduna, og da Mads åbner for buret og Iduna hopper ud, skriger hun helt ind i vores knogler, vi tror straks at hun har ondt i ryggen eller foretrukket en muskel, vi gætter også på hun måske har fået for mange indtryk og gerne bare vil være alene… Der er umildbart ikke noget, så jeg sætter min hånd ned til Iduna for at berolige hende lidt, men hun får snappet lidt i mine fingre, og jeg synes selvfølgelig det er underligt med denne drastiske ændring i hendes adfærd og bliver enig med Mads om at hvis hun piver når vi kommer hjem, så må og skal vi runde dyrehospitalet LIFE.
Vi kører hjem og taler om hvad pokker der er gået af Iduna den adfærd har vi aldrig oplevet fra hende før, og vi er bange for hun har fået en hjerneblødning, og vi ved godt at hvis det er tilfældet så får vi hende ikke med hjem igen fra dyrehospitalet… Resten af køreturen er vi stille…
Da vi kommer hjem og får parkeret bilen, åbner Mads bagsmækken, og Iduna skriger, så vi køre med det samme, for vi har jo ikke rørt hende, og hun har ikke sagt en lyd hjem… Jeg får ringet til dyrehospitalet, og efterspørge om de har en mundkurv, for hun virkede utilregnelig. Vi aner jo heller ikke hvilke tegn vi skal kigge efter, vi oplever bare en hund der bider ud i luften når hun skriger..
Da vi ankommer til dyrehospitalet, venter vi vel ca 10 min på dyrlægen som vi gerne vil have med ud til bilen, så hun både kan høre, og opleve Iduna uden at vi rører ved hende, og samtidig virker Iduna utilregnelig, så vi er ikke særlig trygge ved situationen… Dyrlægen siger straks, at Iduna enden har Water Tail eller ondt i ryggen… Og vi får at vide at det kan forekomme efter en svømmetur, og vi bekræftede at begge vores hunde var ude at svømme i går…
Water Tail er en betændelsesligne tilstand, som man ikke gøre så meget ved, man kan kun lade hunden forholde sig i ro, og give smertestillende…
Iduna fik et skud metadon lign stof i nakken, og der gik så ca 15-20 min, og så var hun fuldstændig dopet… Og dyrlægen kunne få lov at komme tæt på og kæle Iduna på maven, trykke hende på ryggen, og til sidst halen hvor Iduna reagerede på trods af hun var dopet… Nu skal Iduna så være på smertestillende de næste 4 dage, og vi har fået noget som kan toppe de smertestillende, hvis hun fortsat har ondt…