Forfatter

Zen-Rondel – Bomuldrondeller med puffmasker – med billedevejledning

En aften sad jeg og tænkte, hvilket hurtigt projekt kunne jeg sidde med, uden det skulle tage en evighed, så jeg besluttede at google hæklede rondeller, jeg har vidst allerede en på min blog som jeg har fået lov at udgive. Jeg fandt en masse med Puffstitch og synes det er virkelig flotte, jeg skal være ærlig at sige at jeg ikke magtede en opskrift at hækle udefra, så jeg lavede mine egne…

Opskrift, det skal du bruge:

– Hæklenål 2,5

– Bomuldsgarn som kan tåle høj temperatur (jeg bruger GarnoBomuld)

– Nål og saks

– En maskemarkør er en god ide, hvis du har svært ved at se din første maske.

– Eventuelt et rør eller anden form for opbevaring til dine færdige rondeller. ( Jeg har købt et rør i Normal til 25 kr)

Start: Lav en magiskring, 3 lm, 1 puffm, 2 lm gentag så du har i alt 8 puffm. Afslut omgangen med en km i 3. Lm fra starten. Se evt billedserien herunder.

Omgang 2: *3 lm, 1 puffm, 2lm, 1 puffm, i samme lmbue 1 lm* gå til næste lm og gentag hele vejen rundt, afslut omgangen med en km i 3. lm. (16 puffmasker)

Omgang 3: 1 km i næste m. 3 lm, *1 puffm, 1 lm, 1 puffm 1m* gentag 2 gange omkring lm-bue gå videre til næste lm-bue, *1 puffm, 1 lm* dette gøres rækken ud, så i hver anden lm-bue skal der være 2 puffm og i de andre kun en enkelt. Afslut omgangen med en km i 3. lm (24 puffmasker)

Omgang 4: start omgangen med en lm, og lav fm hele vejen rundt, 1 i hver maske. Afslut omgangen med en km i første fm. (ingen udtagninger i denne omgang)

På næste omgang laver jeg omtrent 6-8 udtagninger som jeg lige synes hele vejen rundt. Jeg vil ikke ende med en 8. kant, så derfor er det meget på min føler om hvor jeg synes der skal være en udtagning.

Omgang 5: start med 2 lm, og lav halvstangmasker hele vejen rundt med 6-8 udtagninger, afslut med en km i 1. Halvstangmaske. Og afslut din rondel med at hæfte ender..

Lav en magisk ring og start med 3 lm

I din magiske ring laver du nu en puffmaske, og det gøres ved, at slå garnet om nålen og træk garnet igennem ringen = 3 løkker på nålen, dettes gøres til du har 7 løkker på nålen.

Træk nu tråden igennem alle 7 løkker på nålen.
Når du har trukket garnet igennem de 7 løkker på nålen, så laver du 2 lm lige som på billedet her.
Træk nu din magiskering sammen, og afslut omgangen med en km i 3. lm
På omgang 2 starter du med 3 lm, 1 puffm, 2 lm, 1 puffm, omkring den første lm-bue og går til næste lm-bue med 1 lm i mellem.
Omgang 3 – fordi vi er langt fra den første lm-bue (der hvor maskemarkøren sidder) så laver vi en km i næste maskefør vi starter omgangen.
Start nu med 3 lm, og lav 2 puffm, med en lm i mellem og spring til næste lm-bue, i nr 2 lm-bue skal der nu laves 1 enkelt puffm.
På denne omgang skal der være 1 lm imellem alle puffmasker.
Afslut omgangen med en km i 3 lm.
Omgang 4 startes med en lm og så 1 fm i hver maske hele vejen rundt og afsluttes med en km. (Ingen udtagninger i denne omgang)
På den 5. Og sidste omgang starter jeg med 2 lm, og laver halvstangmasker hele vejen rundt, og laver ca 6-8 udtagninger hvor jeg lige synes de skal være. Du kan også tælle dine masker hele vejen rundt og dividere med 6 eller 8 og finde ud af hvor dine udtagninger helt præcist skal være. Afslut med en km i 1. halvstangmaske, din bomuldsrondel er nu færdig når du har hæftet ender.
Håber du kunne bruge min billede vejledning.

//June fra Zensie Design.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

More to explorer

Hæklet Perle armbånd

Jeg har altid synes rigtig godt om at bruge perler og tråd til at skabe noget. Da jeg var barn, legede jeg ret ofte med min mors perler. Jeg kan huske at min mor havde en masse flotte, og specielt én farve var jeg virkelig vild med, og ved hvad det mest vilde er, den farve findes stadig i TOHO perler, ja selvom jeg er 34 år og Stenbodens perler har skiftet navn, så findes mange af farverne endnu. Vild ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontakt

Udfyld formularen herunder