2019 vi startede året med en blodprøven den 2. Januar, som jeg har fortalt i et tidligere indlæg, så var min blodprøve negativ. I løbet af sommeren har jeg været igennem det man kalder et mini riff, for at gå mere i dybden omkring, hvorfor ægget ikke har sat sig fast de andre gange. 2 mini riff blev det til henover sommeren/efteråret, og lægerne blev en del klogere. Man fandt bl.a. ud af i det første mini riff, at jeg havde for lavt D vitamin, at jeg muligvis havde for lavt stofskifte, min bakterieflora i underlivet bestod af 50 % ukendte bakterier, at der var for få immunceller i min livmoderslimhinde, og sidst men ikke mindst, jeg fik ikke nok progesteron efter ægget var blevet lagt op.

Jeg gik straks igang med at få tilført D vitamin, i form af piller, til min krop, det var her jeg kunne gøre en forandring. Så skulle der undersøges om mit stofskifte var for lavt, det var heldigvis helt normalt. Min baterieflora kunne hjælpes med borsyre, og mælkesyrebakterier i form af stikpiller, immuncellerne kunne man få til at blive flere, ved at lave en priming også kaldet en microbiopsi af livmoderslimhinden, og progesteron kunne min krop selv lave ved at forsøget blev lavet i min helt egen naturlige cyklus.

Så det man fandt ud af var at man kunne tilfører lidt forskelligt medicin til min krop, og lade min egen krop selv fungere igennem en cyklus. Mads og jeg var optimistiske…

Næste fryseforsøg skulle foregå over 2 cyklusser. I min første cyklus skulle jeg tage borsyre i 14 dage (stikpiller) og på 21. Dagen skulle jeg have en priming, når min menstruation så efterfølgende kom, kunne vi melde os til et reelt forsøg med ægoplægning.

Min krop følte tilsyneladende ikke jeg skulle igang med det samme, for jeg havde en cyste på vestre side, men efter blodprøvetagning vidste det sig at den ikke lavede ballade. I dette forsøg skulle jeg starte med at give mig selv en sprøjte hver dag, og når min blødning var stoppet skulle jeg tage nogle stikpiller med mælkesyrebakterier, og nårh ja jeg skulle også have antibiotika i 14 dage, for bakterierne i mit underliv samt mælkesyrebakterier i pilleform. Billedet herunder viser de piller jeg skulle tage dagligt, den turkise og røde tog jeg både morgen og aften i 14 dage.

Billedet herunder viser alt det medicin Mads kom hjem med, efter at have været på apoteket:

Vi prøver altid at være optimistiske ved hver ægoplægning, men med hånden på hjertet kan jeg ligeså godt sige at det er svært, vi ønsker nemlig ikke den store skuffelse som med sikkerhed rammer os hver gang blodprøven har været negativ.

En af de ting jeg joker med HVER gang jeg skal have æg retur, er at folk som bliver naturlige gravide går glip af netop det, som vi kan i fertilitetsbehandlingen, og det er at se det befrugtede æg, så lidt heldige er vel egentlige. Vi har nu set 6 billeder som ligner dette billede: se hernede under.

Det sorte på dette billede er min fyldte blærer, og nede omkring venstre hjørne i billedet kan man se en streg, som er tegnet, den øverste prik for enden af stregen, der ligger vores lille prik som jeg fik lagt tilbage den 9/12-19 det sidste af 4. Fryseæg fra ægdonor.

Men skæbnen ville at jeg var syg 24 timer efter jeg stoppede med de turkise antibiotika piller, og jeg var faktisk syg i over 14 dage. Jeg bliver normalt aldrig rigtig syg, så det kom bag på mig at jeg nu var så afkræftet at jeg måtte blive i min seng det meste af de 14 dage. Jeg var syg 3 dage før oplægning, og var nogenlunde på benene igen et par dage før blodprøven. Vi aftale denne gang, at vi ikke skulle tage nogen test inden blodprøve, men Mads havde helt ondt i maven om tirsdagen, hvor jeg ville være 3+6 så vi tog en test, men man kan bilde sig mange ting ind når man ser på test så vi aftale vi tog en igen onsdag og så igen fredag.

Vi har hørt fra mange at det slet ikke er dårligt at hvis man er en smule forkølet ved ægoplægning fordi ens immunforsvar så er optaget af sygdom i stedet for det “fremmedlegeme” i form af et æg som kommer ind i kroppen.

Fredag den 20 december var det så tid til blodprøve, jeg får taget den kl 8.35 hvor vi efterfølgende tager til Herlev og spiser brunch, jeg havde også spurgt Mads, om ikke det ville være fornuftigt med en fridag, så det arrangere han heldigvis. Kl 10 gik vi på sundhed.dk for at se det svar vi allerede kendte, men det er jo hverken be eller afkræftet før man taler med en sygeplejerske, så vi ringede kl 13 og fik svaret.

Selvom vi godt vidste at både prøver hjemmefra og blodprøven var negativ, synes vi det var på sin plads, at ringe og sige god jul.

Vi skal nu til samtale i det nye år, for at finde ud af hvad planen er.

Men 6. Ægoplægning var desværre heller ikke lykken… IGEN skulle vi prøve at have en negativ test, og kunne desværre ikke fremtrylle en positiv graviditetstest.

Måske er 2020 året der får vores drøm i opfyldelse.. men håbet er svundet ind, det indrømmer vi gerne…

/June