Fra bypige til landkvinde… 

Jeg er født og opvokset i København, eller nærmere præciseret Amager. Min drøm har altid været at bo på landet, og gerne med et lille landsted, med nogle heste, dem må jeg tænke mig til hvor vi bor nu, men lidt landsted har vi da fået. Et ordsprog siger, “en gang Amager, altid Amager” så jeg regnede ikke med at min mand og jeg nogen sinde ville falde på plads, væk fra storbyen, og nu er vi jo flyttet et godt stykke væk, lidt over 60 km har vi til Amager.

Hvorfor har vi så valgt at gøre det? Vi har valgt at flytte til Haslev, af mange årsager, en der kan nævnes er, prisen, den er jo nok én af de vigtigste grunde. Vi har kunnet få en bolig på 132 kvadrat meter, næsten 900 kvadratmeter grund, for næsten ingen penge, i forhold til hvad det samme havde kostet i København. 

 En anden grund der kan nævnes er, at jeg får stress i København, og jeg følte mig meget ensom, selvom jeg havde Amagerbrogade jeg kunne færdes på, men når man bor i byen, og der er mange mennesker, er der nødvendigvis ikke nogen mennesker at tale med. Man hilser fx ikke på dem der går forbi en, fordi man har nok i sig selv. Jeg savnede virkelig det der samspil man kan have nede i butikken med kassedamen, men dem der er bag kassen i dag, er enten for unge og ikke aner hvad kundeservice er, eller også ved de ikke hvor vigtigt den personlige kontakt er for mange mennesker. (Der er selvfølgelig også en masse kunder der har nok i sig selv, og ikke gider, eller har tid til det personlige, fx ha en god dag osv…) 

Og så er det med larmen, bilerne, busserne, udrykning, fester omkring i andre lejligheder og tit i andre opgange ( som du intet kan stille op med) 

Nu har vi så boet i en lille by uden for Haslev i en måned, og jeg er ved at vænne mig til tanken om, at det er vores hus, vi kan gøre hvad vi vil, vi kan borer og hamre til langt ud på natten hvis det passer os. Det er nemlig ikke sikkert at naboen overhoved registrere det. 
Der er selvfølgelig også ulemper ved at flytte så langt væk, vi har nu langt til vores familier, vi kan ikke bare lige…. Besøge et par bedsteforældre eller forældre, det skal ligesom planlægges lidt i forvejen nu. Rejsetiden til København med offentlig transport tager 2 timer. Du kan ikke komme hjem med offentlig transport efter kl 18, og indtil videre formoder jeg at der slet ikke køre en bus i byen når det er weekend. Hvis du vil have lys omkring dig når du kommer hjem i bil om aftenen skal du lande i din indkørsel før kl 01.00 for der slukkes alle gadelys i byen. Vi har en enkelt butik her i byen, så hvis du bare lige vil gå op og handle, så er udvalget ikke så stort som vi er vant til. Mads har 1 time på arbejde hver vej, og der er tit kø om eftermiddagen, hvilket har gjort at Mads nu har fået nye arbejdstider, der hedder 8.00-18.00 for at undgå trafikken om eftermiddagen.

  

Men fordelene er nu langt større… Vi har ingen larm, andet end den vi selv, naboen, eller gennemkørende biler laver. Naboen bliver ikke sur over at vores ene hund smutter igennem hegnet på besøg. Hundene har fået verdens bedste have at løbe i, og vi er færdige med at gå på 4. Sal. Vi kan ALTID finde en parkeringsplads, og her hilser man pænt på hinanden, enten med et hej, et vink i bilen, eller et smil. Naturen er en gå tur her fra, og det er en fantastisk flot køretur når man kører fra motorvejen og ud til os. Vi handler frisk grønt i gårdbutikken, og indtil i lørdags også æg. Jeg sidder nu meget uden for på terassen i stedet for at side inde for i en lille lejlighed og ikke nyde vejret.

    
I lørdags fik vi 4 høns i baghaven, og regnede faktisk med at naboen vi taler med over hækken ville beklage sig, men han synes bare det er hyggeligt, og følger troligt med, om vi får æg. Vi har faktisk kunne hente æg fra første morgen, og har i alt samlet 14 æg. 

  
Lige nu bor hønsene lidt trængt, planen er at udvide hønsehuset med skuret, så hele skuret bliver lavet om til hønsehus, og Mads kan derved udvide flokken, og produktionen af æg. Hønsene havde dog deres første tur i haven, som fritgående høns, og det nød de godt af. 
Efter en måned, i et nyt miljø, kan jeg med god tro mod mig selv fortælle alle jer der læser med, at jeg IKKE fortryder vores valg… Man skulle tro jeg også ville føle mig ensom her, ligesom inde i København, for her er der ikke nær så mange omkring mig, men jeg har en daglig snak med naboen, og hundene som jeg naturligvis plejer, og så taler jeg også med hønsene.. Thi hi.. Men der er ikke nogen der synes jeg er underlig, for der er ingen der opdager det… 

Tak fordi du læste med… 

//June

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *