Frikadelle søndag…. LCHF

Man skulle næsten tro at jeg havde lejligheden fyldt med gæster, men faktisk er jeg helt alene hjemme, og opdaget at jeg faktisk skal lave mad fra bunden til mig selv, når min mand har aftenarbejde… Ikke at der er noget galt i at lave mad fra bunden, men jeg kan bedst lide at jeg “bare” skal varme lidt til mig, når jeg er alene…

Så i dag har jeg simpelthen lavet omtrent  2 kg hakket kød om til LCHF frikadeller… Jeg har lavet: 900 gram hakket svinekød og 900 gram hakket kyllingekød….

Opskrifterne finder du under de forskellige billeder…..

 

Opskrift frikadeller, svinekød og hytteost: ca. 15 små frikadeller.

  • 450 gram svinekød
  • 1 æg
  • 1 fint hakket løg/ jeg brugte et halvt, da mine løg var store.
  • 2 spsk hytteost
  • Salt og peber, og de krydderier du har lyst til
  • Smør og kokosolie til stegning

Disse frikadeller er jeg helt i himlen over, og denne opskrift vil fremover være min standart opskrift på frikadeller, man vil kunne bytte kødet ud med hakket kyllingekød, og tilføje en masse lækkert…

 

 Opskrift frikadeller svinekød og fløde.. Ca 18 stk.

  • 450 gram hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 fint hakket løg/ jeg brugte kun et halvt da mine løg var store
  • 3 spsk fløde
  • Fint hakket persille, lige så meget som du har lyst til
  • Salt og peber, og de krydderier du har lyst til
  • Smør og kokosolie til stegning.

Jeg synes denne frikadelle blev meget tør, så denne opskrift vil jeg ikke anbefale, jeg har en mistanke om at det er fløden har gjort at min frikadelle blev meget tør.

  

Opskrift kylling frikadeller med bacon og hytteost. Ca 18 stk

  • 450 gram hakket kyllingekød
  • 1 æg
  • 1 fint hakket løg/ jeg brugte et halvt da mine løg var meget store.
  • 2 spsk hytteost
  • 100 gram bacon i tern
  • Salt peber og krydderier efter ønske.
  • Smør og kokosolie til stegning

Denne opskrift kræver en forklaring:

Jeg startede med at stege bacon på panden i lidt kokosolie, dryppede fedtet fra, og kom bacon op i farsen, fedtet lod jeg blive på panden. Og tilføjet lidt smør og kokosolie.

Disse frikadeller blev som jeg gerne ville have dem, en smag af bacon… 

  

Opskrift kyllinge frikadeller natural/hytteost.

  • 450 gram hakket kyllingekød
  • 1 æg 
  • 1 fint hakket løg/ jeg brugte et halvt da mine løg var store
  • 2 spsk hytteost
  • Salt peber og krydderier efter ønske
  • Smør og kokosolie til stegning.

Disse blev lige så fantastiske som den første omgang jeg lavede, som den snedige nok kan se, så er det fuldstændig samme standart opskrift, hvor man kan tilføje hvad man ønsker… Fx persille/krydderurter, bacon, ost, spinat, hvidløg osv…. Kun fantasien sætter grænser.

Nu har jeg så både frikadeller til køleskabet og til fryseren… Og jeg er i den syvende himmel over at kunne lave frikadeller som i “gamle dage”, uden tilsat mel og rasp… Har dog leget med tanken om at prøve, at tilføje nogle knuste flæskesvær i farsen, i stedet for rasp, dette må prøves næste gang jeg går frikadelle amok..

Skriv gerne i kommentarfeltet hvis du har prøvet en af opskrifterne, og hvad du synes, eller hvis du har videre udviklet på opskrifterne… 

//June

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *