Car to go, Dronningen 75 år, Belive it, or not.

Min kære mand har haft endnu en fridag, så vi måtte foretage os et eller andet. Vi vidste at vi ikke kunne holde inde i byen med vores egen bil, så vi “lånte” en Car to go. Det er simpelt, nemt og et billigt alternativ til bussen, så længe der er en bil i nærheden af dig. Der er 200 små biler i København, og vi plejer altid at have omkring 4 biler omkring, hvor vi bor. Mads taler altid varmt om bilens kørevne, og jeg hører stort set ikke andet på den korte køretur end om bilen. 

Vi stod på Rådhuspladsen, kl 12.55 og jeg må indrømme at jeg i det daglige er fuldstændig ligeglad med de kongelige, de er jo også mennesker med en dagligdag, men i dag var Dronningen jo ude og lufte hestene igennem byen, og selvfølgelig ville jeg gerne opleve de flotte heste… Vi fik da også en plads på forreste række, og det på trods af vi kom senere end alle andre… Inden vi fandt vores plads, kom der en bus med alle de kongelige fra Sverige og Norge, så vi fik endda et glimt af Kongen fra Sverige… 

Her er lidt billeder, jeg har taget billeder af hestene, og Mads fik et rigtig godt billede af kareten…..  

  

  

  

Og nej Mads er ikke helt oppe i kareten hos de kongelige.. Hehe, vi står bare meget tæt på… 

  

Vi synes ikke turen til byen skulle stoppe efter 15 min. Så Mads foreslog vi gik ind på Belive it, or not, et museum med en masse ting der virker umuligt.. Vi har talt om det i mange år efterhånden, så hvorfor ikke bare gøre det, når man alligevel står lige ude foran… Så vi gik der ind…

Det er jo imponerende at se alle de mærkelige, underlige, og finurlige ting der har været igennem tiden, hvordan ens øjne og hjerne reagere på en tunnel, hvor det du står på, er en hel normal gangsti/bro som ikke er i bevægelse og væggene bevæger sig, men at man alligevel bliver svimmel og utilpas… Hehe sjovt som kroppen/hjernen spiller en et pus…

//June

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *