BANKO!!!

  

I dag har jeg været til banko… Og normalt vinder jeg ingen ting, men heldet var med mig i dag… Hele 225 kr, fik jeg med hjem…. 

Allerede i startspillet (den lille plade), hvor vi spillede om 1 række til 100 kr, 2 rækker 200 kr og 3 rækker 300 kr, kunne jeg råbe BANKO!!! Og vandt den allerførste præmie med 1 række, så der var de første 100 kr i hus…

Efter startspillet, gik vi igang med 12 banko spil, hvor jeg tog de samme 4 plader i brug, som er tapet fast til bordet til alle spil, og sørme om ikke jeg vandt to rækker denne gang, til en sum af 125 kr. Og så spillede jeg derefter 11 spil hvor jeg var tæt på at vinde 2 gange, men mine numre som jeg manglede, blev desværre ikke råbt op.. Øv øv. Men jeg kunne trøste mig med, at jeg jo allerede havde vundet, så jeg bestemt ikke ville gå tomhændet hjem… 

Jeg må dog lige sige, at jeg blev en smule distraheret, når jeg ikke havde 3 numre i træk på min plade, men så er det godt at jeg var kommet i byen med min mormor, som sørme også havde sine øjne på min plade. Jeg missede derfor aldrig et nummer, hvor jeg kunne lægge en gennemsigtig banko brik på min plade.. 

  

En indrømmelse er vidst på sin plads, for jeg har altid tænkt at banko var for gamle mennesker, og der tog jeg da gruelig fejl, for der var også unge mennesker til banko, og sørme om ikke der var en hel familie, hvor både far mor og deres søn var taget til banko, så jeg var ikke helt malplaceret som jeg ellers regnede med 🙂

Det er simpelthen ikke sidste gang jeg skal til banko, og det er selvfølgelig fedt at man kan råbe BANKO!!! men jeg ved jo også godt, man ikke nødvendigvis vinder hver gang, så jeg vil gå til banko den 4 maj igen, ikke for gevinsterne, men for selskabet af min mormor og hendes søde veninder, der desuden tog vældig godt imod mig… 

//June

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *