De næste skidt mod fertilitetens verden… 

Billedet her, er taget en kold lørdag morgen, den 12/11-16.

Denne morgen har været helt speciel, med en masse sommerfugle voksene og baskende i vores maver. I dag var nemlig dagen for vores allerførste ægudtagning. Vi har været igennem lidt siden sommerferien, da vi meldte os til vores første behandling, derfor var denne dag i dag, ekstra speciel, for det har været en milepæl at nå præcis her til..

For at der ikke er et kæmpe hul, fra sidste indlæg, om vores behandling, så fortsætter jeg her fortællingen… 

Vi skal tilbage til maj måned, første møde med vores læge, efter at være blevet godkendt i statsforvaltningen. Alt så fint ud til min scanning, men fordi vi var i maj måned, kunne vi desværre ikke starte op, pga sommerferie. Så hele sommerferien har vi faktisk bare nydt hinanden, og nydt livet. Vi ventede på min menstruation så vi kunne starte op, i det vi havde fået fortalt, skulle være kort protokol.

Men min scanning i August måned, var ikke som vi håbede, og behandlingen blev udskudt i 14 dage, for så at starte op i det som hedder lang protokol. Du kan nok forstå, at vi gik skuffede fra hospitalet midten af august, vi havde været forventningsfulde og glædet os til at nu kunne vi komme igang. Vi havde nemlig fået at vide, at mine tal på blodprøverne ikke så så godt ud, og skulle vi have børn, så skulle det være NU.

Jeg fyldte 30 år i sommers, og du kan nok forstå jeg havde en form for krise, hus, mand, hunde, men endnu ingen børn, sådan er mit liv… Og beskeden fra hospitalet om at mine blodprøver ikke var gode, betød at min virkelighed pludselig så anderledes ud. Jeg troede jeg havde langt tid, for alle omkring os har sagt, at vi er jo stadig unge, og vi skal nok nå at få de børn vi skal have.. Men vores virkelighed er nu, at jeg er tæt på en overgangsalder, man ved ikke hvornår den kommer, men jeg venter nok ikke til jeg er 40.. 

Vi ventede et par uger og kom op på hospitalet igen, her var der en cyste på min ene æggestok, men vores læge vurderede at jeg godt kunne starte op på det medicin som skulle “nulstille” mig, for man var sikker på den ville forsvinde ved næste menstruation, 14 dage senere kom vi igen op på klinikken, men cysten var desværre blevet større, og man vurderede at jeg skulle have det samme medicin en uge længere, i håb om at den så var væk.. 1 uge senere, og en masse forhåbning, fik vi at vide at vi var nødt til at stoppe behandlingen, (de 3 bedste uger i mit liv, for når man nulstiller mine hormoner, så går min sygdom, endometriose, på stand-by) for cysten var desværre ikke væk. Fra den dag og til vi kunne starte op igen, der lang tid… Selve min cyklus varede 44 dage.. 

For et par uger siden, kunne jeg så igen ringe til klinikken, for at starte behandlingen op, langt om længe… Vi havde dog alle skjold oppe, for ikke at skulle blive skuffede endnu engang, men alt så rigtig fint ud på scanningen, og vi kunne starte op i kort protokol. Her taler vi altså om et hospitals besøg tirsdag (sidste uge), hvor jeg fik (haha jeg købte den dog i dyre domme) en depot sprøjte som skulle vare weekenden ud, fordi det passede bedre ind i vores dagligdag. Fra lørdag skulle jeg begynde at stikke mig om morgenen, for at forhindre spontan ægløsning, og mandag skulle vi igen på hospitalet, og det viste sig at jeg skulle have lidt flere hormoner, så ægblærene kunne udvikle sig yderligere. Så nu skulle jeg stikke mig 2 gange om dagen i et par dage. Torsdag skulle jeg så tage min ægløsningsprøjte, fordi jeg skulle have taget æg ud i dag (lørdag) 


Så i dag den 12/11-16 har vi været til ægudtagning, og det vil jeg rigtig gerne fortælle mere om, men det bliver i næste indlæg.. Vi har haft en hård dag, og jeg vil finde min seng nu.. 

Fortsættelse følger… Klik her for at komme til anden del…

/June

1 thought on “De næste skidt mod fertilitetens verden… 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *