Hækleweekend og den nye shop.

Hækleweekend 2016 Næsby Strand

Arrangeret af admin fra en Facebook-gruppe

Turen havde været arrangeret i ca 2 mdr, og vil tro vi alle 13 kvinder havde set frem til en weekend, med en masse håndarbejde, udveksling af ideer, og selvfølgelig at møde hinanden, ansigt til ansigt. Der var lejet et virkelig stort sommerhus på Lolland, men der er jo brug for plads når man er så mange, og med 16 eller flere senge, var der i hvert fald rigeligt med sovepladser.

Alt var planlagt med stor omhug, menuen var verdensklasse, alle havde deres gode humør med, en raflegave, og selvfølgelig vigtigst af alt, deres hækletøj… Hov nej vent, jeg havde som den eneste taget mit strikketøj med, for var gået død i min hækling, var alligevel så heldig at få lov at komme med.. Haha.

Jeg må indrømme at allerede fredag indfandt sig en krise hos mig, og selvom jeg havde en krise, var det dog allerede lidt komisk få timer senere. Men forstil dig, at du tror du skal til Korsør, det tager lige knap 55 minutter hjemmefra, du bliver hentet af to (fremmede) damer, men de kører den helt forkerte vej, stik modsat af hvad du havde tænkt. De fortæller endda at turen vil tage omkring 1,5 time. Her kan du nok forstå jeg fik en mindre svedetur, for hjemmefra havde jeg fået min kære mand, til at lave en hæklenål, et slags minde til os alle. Men på denne stod der jo Næsby Strand. Og jeg havde googlet mig frem til, at det altså lå ved Korsør… Det viste sig heldigvis at der er mere end én Næsby Strand, og jeg kunne ånde lettet op.

Hæklenål med gravering

Jeg har normalt brug for en masse søvn, og flere timer middagslur, men i weekenden har jeg nærmest ikke sovet.. Je var sidste kvinde i seng fredag aften (og dog, der ankom en enkelt helt fra Esbjerg, kl 2 natten til lørdag, sejt at hun ville tage hele turen fra Esbjerg!) og var den første der stod op lørdag morgen, og fordi jeg skulle sove et nyt sted havde jeg svært ved at falde i søvn, så har nok fået omkring 5 timers søvn. I løbet af lørdagen, fik jeg lov at tage med ind til Nakskov, vi var 2 afsted, og det fortryder jeg slet ikke. Fik nemlig købt et par enkelte ting jeg manglede, og lidt godter til mig selv. Det bedste af det hele ved turen var det gode selskab, og turen til stranden.. Stranden lå ikke andet end ca 1 km væk fra huset, så selvom at huset virkelig lå i ingenmandsland, og vi havde en vindmølle til nabo, så kunne man hurtigt komme til vandet…

Næsby Strand

Lørdag havde vi en fødselsdag blandt kvinderne, og så stod menuen på 3 retter LÆKKER mad, gaver til fødselaren, rafleleg, grin og hygge.

Jeg ramte min hovedpude kl 02.30, og havde simpelthen grinet så meget, at jeg sov hurtigt da jeg ramte puden. Da vi stod op søndag morgen, fik jeg så også at vide, at jeg havde snakket i søvne, og inderligt grint videre i sengen.. Her ville jeg gerne selv havde været en flue på væggen.. Hahaha.

……..

Jeg kunne fortælle om denne tur i de mindste små detaljer, men synes hellere at jeg vil opfordre alle til at komme afsted, på sådan en hækleweekend. Selvom det både er fysisk (for lidt søvn) og psykisk (der er mange indtryk) udmattende så er det virkelig en oplevelse for livet. Og du møder med garanti en masse mennesker, som du måske ikke havde mødt ellers. Jeg har i hvert fald fået et par venskaber for livet! 

Imens jeg har været på hækleweekend, er der sket ting og sager på min hjemmeside, min blog eksisterer endnu og det vil fortsat være sådan. Men, den gæve læser, og alle jer der følger med via Facebook, Instagram, Bloglovin og Nyhedbrevet, vil vide at der foregår spændende ting bagom… Hvis denne nyhed er smuttet forbi dig, så kan jeg afslører at min mand er ved at starte en webshop op, og har oprettet virksomhed, og jeg har givet lov til at han bruger mit oprindelige navn, KreaZen.dk

Derudover har jeg overdraget mine opskrifter til KreaZen.dk og de vil derfor kunne købes i shoppen fremadrettet. Jeg beholder naturligvis min blog, så den vil du stadig kunne følge, forskellen er nu bare, at hjemmesiden altså har fået en samarbejdspartner, i form af min mand, som vil drive webshoppen, og jeg vil virkelig se frem til at samarbejde, mon ikke han gerne vil sponsorere et par gaver til jer læsere… Og jeg har hørt en fugl synge om, at det er en virksomhed som skal handle om hobby, han har oprettet… Og at jeg har mulighed for at komme med ønsker til hvad han sælger på bloggen.. Så kære læser, hvad kunne du tænke dig at købe på webshoppen hvis du kom forbi?? Jeg tænker garn, tilbehør, men til billige penge.. Kommenter gerne på dette indlæg, så fremlægger jeg ideerne for min mand…

Tak fordi du læste med..

//June

 

 

3 thoughts on “Hækleweekend og den nye shop.

  1. Det var rigtigt hyggeligt at læse det du havde skrevet blev lidt misundeligt men på en god måde
    Kunne da godt tænke mig at havde været med på sådan en tur
    Må jo finde ud af om det ikke skule være muligt her hvor jeg bor i Ølgod Jylland
    De bedste hilsner Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *