Endometriose og LCHF

I dette opslag kalder jeg en spade for en spade, og en skovl for en skovl.

Når jeg har denne lidelse som er væv/livmoderslimhinde der sidder forkerte steder i underlivet, så oplever jeg meget stærke smerter, diarré og kvalme ved menstruation, ligeledes ved ægløsning, og forstoppelse nærmest hele tiden… Smerter ved samleje, og smerter ved afføring. Det foresager også smerter i selve min cyklus, som jeg har lært at leve med, og jeg sover rigtig meget, ikke fordi jeg er doven, men fordi jeg bliver slidt op af de smerter, jeg til dagligt skal slås med. 

Om aftenen er jeg simpelthen så oppustet, at jeg ligner en der er gravid, og det tager på min selvtillid. Det gør ikke ligefrem mine følelser omkring endo bedre. Så vi har nu valgt at lægge vores kost om herhjemme. 

Efter jeg var på Rigshospitalet, har jeg skåret vanvittig meget ned på min cola, og er begyndt at drikke vand, hvilke jeg ikke har gjort så meget i mit liv. Vi har droppet alt hvad der hedder brød, pasta, ris, stivelse i det hele taget, sukker og mælk. Tilgengæld spiser vi grønt, fisk, kød, fedt, fløde, æg, smør og ost i lange baner, og jeg føler mig ikke længere oppustet og tyk…

Det er gået op for mig, hvor meget man bruger brød i ens dagligdag, og jeg kan mærke at jeg har lidt svært ved, at undvære det helt. Nu har jeg så fundet en bog med nogle opskrifter, og vi prøver os frem med hvad der godt for os, og hvad der slet ikke dur i vores dagligdag… Der er både opskrifter til, morgen, frokost, aftensmad og mellem måltider, og her til aften har vi lavet smørbagt torsk med fennikel, squash, gul peber, tonet og en masse krydderurter. Og det er helt sikkert IKKE sidste gang vi spiser denne ret ☺️

   

 

Det vi husker på herhjemme er, at vi må spise lige hvad vi har lyst til, vi fravælger “bare” det, som gør udfordringerne større for mig, når jeg indtager fx kartofler og brød.. Så alt er tilladt, for vi vælger selv til og fra…

//June

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *